Tilbage til forsiden
 
 
Praktiske oplysninger

Når et barn er født: 

En fødselsanmeldelse sendes til eller afleveres på kirkekontoret vedlagt forældrenes dåbsattester og evt. vielsesattest. Er moderen ugift vedlægges hendes dåbsattest samt omsorgs- og ansvarserklæring.

 

Når barnet skal døbes:

Forældrene henvender sig til kirkekontoret, hvor dåbstidspunktet aftales. De skal oplyse navn på barnet samt navne og adresser på mindst 2 faddere. Når dåben har fundet sted udstedes en fødsels- og dåbsattest.

 

Når barnet skal navngives:

Forældrene henvender sig på kirkekontoret, hvor de oplyser navnet på barnet og får straks en fødsels- og navneattest.

 

Når to skal giftes:

I god tid før vielsen henvender parret sig på kirkekontoret. Her medbringes prøvelsesattest (der udstedes af rådhusets vielseskontor), dåbsattester samt navne og adresser på 2 vidner (oftest fædrene)

 

Når der er dødsfald i familien:

Anmeldelse sker sensest 2 dage efter dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, d.v.s. sognepræst eller kirkekontor. Dette sker dog almindeligvis gennem et bedemandsfirma, som sørger for de nødvendige aftaler med præst og graver m.v.

 

 

 
 
 l#S Kasted Kirke • Kasted Byvej 6C • 8200 Århus N